Private forløb hos Horse & Mind
Der er forskellige veje ind i Horse & Mind.
Nogle børn finder hurtigt en særlig kontakt gennem hestene.
Andre bliver optaget af gederne, hundene, hønsene, naturen, bålet eller de praktiske ting, der sker på gården.
Derfor tilbyder vi forskellige private forløb – men med det samme faglige udgangspunkt: En fast voksen, en individuelt tilrettelagt ramme og plads til at begynde dér, hvor dit barn kan være.
Det faglige fundament er det samme. Indgangen kan være forskellig.

Hesteterapi
En relation der gør en forskel
I hesteterapien bruger vi relationen til hesten aktivt.
Heste reagerer på vores kropssprog, tempo, tydelighed og måde at være i kontakten på, og det giver mulighed for at arbejde med blandt andet regulering, egne signaler og grænser, relation, initiativ og mestring.
Arbejdet tilpasses altid det enkelte barn og det, der opstår i mødet med hesten. Nogle gange foregår meget tæt på hesten, andre gange omkring pasning, håndtering, ture eller de praktiske opgaver omkring den.

Gå til gård
Hele Bakkedalen som ramme
kke alle børn er optaget af heste – og det behøver de heller ikke være for at høre til hos Horse & Mind.
I Gå til gård bruger vi hele Bakkedalen som ramme.
Det kan være gederne, hønsene, hundene, naturen, bålet, praktiske opgaver, små projekter eller noget helt andet, barnet bliver optaget af.
Aktiviteterne er ikke målet i sig selv.
De bliver en naturlig fælles tredje, hvor relation, regulering, egne grænser, initiativ, mestring og udvikling kan få plads uden hele tiden at skulle foregå gennem samtale.
Det faglige fundament er det samme.
Indgangen kan være forskellig.
Uanset indgang arbejder vi med de samme værdier, metoder og tilgange- og altid med udgangspunkt i dit barn, dets ressourcer og det, der giver mening lige nu.
Hvad kan vi arbejde med?
Det konkrete indhold i et forløb ser forskelligt ud fra barn til barn.
Hestene, dyrene, naturen og de praktiske aktiviteter giver os forskellige måder at arbejde på – og ofte bevæger et forløb sig mellem flere af dem.
I et forløb kan vi blandt andet arbejde med:
- regulering af nervesystemet og større forståelse for egne signaler
- at mærke egne behov og grænser – og blive tryggere i at udtrykke dem
- selvværd, selvforståelse og troen på egne muligheder
- relationer, kontakt og tillid til andre
- initiativ, motivation og lyst til at være med
- mod, mestring og erfaringer med jeg kan, jeg tør, jeg lykkes
- at kunne være i forventninger og udfordringer uden at blive overvældet
- gradvist større selvstændighed og handlekraft
- at øve kontakt, samspil og det at kunne være sig selv sammen med andre
Når hesten er en del af arbejdet, får vi samtidig en helt særlig relation at arbejde igennem.
Hesten reagerer på tempo, kropssprog, spænding, tydelighed og kontakt.
Det gør meget af det, der ellers kan være svært at sætte ord på, konkret og mærkbart i øjeblikket.
Og nogle dage er det netop hesten, der åbner noget.
Andre dage sker det, mens vi fodrer gederne, ordner noget på gården, går en tur, laver bål eller bare sidder sammen. Aktiviteten er ikke målet i sig selv – den giver os et sted at mødes og noget at arbejde igennem.
Sparring og forebyggelse
Er du i tvivl, om dit barn kunne have glæde af et forløb hos os, er du altid velkommen til at kontakte os.
Vi tilbyder også sparring til forældre, der oplever begyndende mistrivsel eller skolevægring – for nogle gange er det de små skridt i tide, der gør den største forskel.

